• SKO
  • MÆND
  • KVINDER
  • BØRN
  • SPORT
  • CYBER
  • OUTLET
Din kurv er tom

Hvad er Boost?

Det er svært at forestille sig adidas uden Boost - den revolutionære teknologi bag skoen, der tog sit første skridt i 2013. Boost-teknologien var helt unik, og dens returenergi har ændret løb for altid. Selv i dag fortsætter adidas med at relancere Boost og videreudvikle konceptet.

HVAD ER ADIDAS BOOST-TEKNOLOGI?

adidas Boost-teknologi er et produkt af adidas Innovation Team (AIT) og tyske kemikere fra BASF. Den blev skabt for at forene de tidligere modstridende fordele ved blød og lydhør spændstig støddæmpning. På den tid var EVA-skum industristandarden inden for præstationsdygtige løbesko. Boost satte nye standarder med lanceringen af en mellemsål lavet af tusindvis af udvidede partikler, som sammen giver mere returenergi med hvert skridt.

Boost blev officielt en del af adidas' løbesortiment i 2013. Gennem årene blev Boost et velkendt koncept og et ikon inden for løb, og endelig blev teknologien så populær, at den også satte sit aftryk på sports- og gadekulturen.


running-fw19-pb-educate-site-story-secondary1-d



HVORDAN ER BOOST LAVET?

Boost skabes ved at termoplastiske polyuretanpartikler udvides og danner lukkede celler omkring små lommer af luft. Det endelige produkt går under navnet ekspanderet termoplastisks polyuretan – eller forkortelsen eTPU.



HVAD ER FORDELENE VED BOOST?

Boost har altid været kendt for sin returenergi, men der findes yderligere fire Boost-egenskaber, der forbedrer løbeoplevelsen. Lad os begynde med komfort: de støddæmpende egenskaber ved Boost giver en følelse af at løbe på små præcisionskonstruerede skyer. Boost er også designet til at yde under meget forskellige temperaturer, så løbeskoene kan modstå vind, sne, sol og regn - ja, alle slags vejr - uden problemer.

Den tredje og fjerde fordel ved Boost er holdbarhed og fleksibilitet. Boost er en teknologi, der kan præstere kilometer efter kilometer uden at miste ydeevne. Samtidig er Boost så fleksibel, at den giver en ubesværet løbeoplevelse, uanset hvor hurtigt du løber.

Men vi kan ikke tale om Boost uden at nævne returenergien - den femte og mest kendte egenskab ved Boost. Evnen til at absorbere og returnere endnu mere af atletens kinetiske energi var dét, der ændrede sportssko-industrien for altid. Der har været mange efterlignere, men Boost forbliver ikonet for returenergi.



EVOLUTIONEN AF BOOST

Siden den første kommercielle lancering i 2013 har Boost sat nye standarder for sportsteknologi og har konstant drevet trenden fremad med nye lanceringer og forbedringer. Her er en hurtig tidslinje over Boosts bedrifter.

2013: Energy Boost er den første adidas løbesko, der har en mellemsål med Boost.
2014: adiZero adios Boost slår verdensrekorden for mænd ved Berlin Marathon.
2015: Ultraboost bliver en favorit i krydsfeltet mellem løb på højt niveau og mode.
2016: Ultraboost X tager designet endnu længere med en overdel uden snører og målrettet støtte.
2017: adizero Adios Boost slår verdensrekorden for kvinder ved London Marathon.
2018: Ultraboost x Parley indarbejder genanvendt affald i det ikoniske design.
2019: Historien om Boost fortsætter med lanceringen af Ultraboost 19 og Pulseboost HD.

Nu retter vi blikket mod nogle af de mest betydningsfulde Boost-løbesko.


ADIDAS ENERGY BOOST

Det er svært at tale om Boost-teknologiens arv, uden at tale om løbeskoen adidas Energy Boost. adidas Energy Boosts klassiske silhuet kombinerer en Techfit-overdel i elastisk polyuretan med en adidas Boost-mellemsål. Resultatet: en spirende teknologi i et let og neutralt format.

Energy Boost var den første løbesko, der introducerede Boost til masserne. Den spændstige sko med førsteklasses støddæmpning blev startskuddet for en ny æra for adidas.


ADIDAS SUPERNOVA BOOST

I 2015 debutterede adidas Supernova Boost som en støtte til løbere, der oplever over- eller underpronation – det vil sige vinkler foden indad eller udad, når de sætter af eller lander. Supernova Boost, som er beviset på, at stabilitet og stil kan kombineres, er en neutral hverdagsløbesko med et forlænget parti langs indersiden af foden.


Adizero Adios Boost

adidas adizero Adios Boost, som blev designet til løb på højt niveau og konkurrencer, blev specialkonstrueret til atleter og finjusteretet til hurtighed. Fokus var resultater – adidas-atleterne Wilson Kipsang og Mary Keitany tog guldet for både mænd og kvinder iført denne sko ved New York Marathon 2014. Anerkendelsen fortsatte - 2017 blev Mary Keitany verdens hurtigste kvindelige maratonløber, da hun færdiggjorde London Marathon på 2:17:01 med adidas Adizero Boost.

KØB ADIZERO BOOST


running-fw19-pb-educate-site-story-secondary4-d



ADIDAS SUB2 BOOST

Vores største konkurrencesko Sub2 Boost er designet til at klare det umulige. Sub2 Boost blev udviklet over flere år med hjælp fra adidas' bedste atleter og blev skabt med ét formål: at bryde 2-timers-barrieren ved marathonløb.

Med Sub2 Boost-løbeskoen fulgte Boost Light - en sammensætning, der gjorde sålen 100 g lettere end den klassiske Boost-mellemsål. På trods af det strømlinede design beholdt Sub2 Boost den berømte Boost-pude, der giver et behageligt og energisk løb.


running-fw19-pb-educate-site-story-secondary5-d



adidas UltraBOOST

Adidas Ultraboost var et vigtigt øjeblik i udviklingen af Boost. Ultraboost, der blev lanceret i 2015, blev udviklet ved hjælp af motion capture-teknologien ARAMIS, som tidligere blev brugt af NASA til at teste den strukturelle styrke i rumfærger. ARAMIS gav adidas Innovation Team lov til at se på belastning og spænding på forskellige dele af løberens fod - helt ned til submikrometerniveauet. Denne helt nye æra med funktionsanalyse førte til Utraboosts ikoniske siluet: Primeknit-overdelen, det fritstående snøreparti og Boost fra hæl til tå.

Efter en række begrænsede produktioner i forskellige farver (herunder den forførende serie i kridhvid med reflekterende elementer, der blev båret af Kanye West under hans optræden ved Billboard Music Awards 2015) blev adidas Ultraboost den første løbesko, der opnåede samme popularitet i modeverdenen som i løbeverdenen. I dag inkluderer Ultraboost-linjen mange ikoniske lanceringer, herunder Game of Thrones- og Consortium-versionerne.

KØB ULTRABOOST


running-fw19-pb-educate-site-story-secondary6-d



adidas UltraBOOST X

Ultraboost X justerede den klassiske Ultraboost-silhuet og blev udviklet som et svar på den stigende efterspørgsel efter sportssko designet til kvinder. X var udstyret med en snøreløs Primeknit-overdel og en karakteristisk, svævende bue, og blev straks en ikonisk tilføjelse til Boost-serien. Det er en sko, der skiller sig ud takket være dens markerede lukning med elastikbånd, der giver strategisk placeret støtte gennem hele løbet.

KØB ULTRABOOST X


running-fw19-pb-educate-site-story-secondary7-d


ADIDAS SOLARBOOST

Solarboost er inspireret af luftfartsteknologi og blev lanceret i 2018. Skoen er skabt med fokus på ydeevne, støtte og komfort og erstattede Supernova Boost som adidas' ultrastøttende løbesko. Målet var at udvikle en simpel og ydeevne-fokuseret sko ved hjælp af avanceret teknologi - naturligvis udstyret med Boost-teknologi. Solarboost havde også en opdateret hælkonskruktion og en overdel lavet med Tailored Fibre Placement (TFP).

KØB SOLARBOOST


running-fw19-pb-educate-site-story-secondary8-d


ADIDAS ULTRABOOST 19

For at fortsætte med at skubbe Boosts grænser, spurgte adidas 4.000 løbere om hjælp til at nyfortolke den ultimative præstationsløbesko - og sammen skabte de Ultraboost 19 fra ydersålen og op. Ultraboost 19 var baseret på de 17 komponenter i Ultraboost og skrællede dem ned til kun fire: en mellemsål med optimeret Boost, en overdel i Primeknit 360, Tuned Torsion Spring og en 3D-hælkappe. Hver komponent blev finjusteret for at maksimere resultaterne for alle stilarter og løbere. Ultraboost 19, som blev forstærket med 20 % mere Boost og en sømløs sokkonstruktion, blev adidas' mest spændstige løbesko.

KØB ULTRABOOST 19


running-fw19-pb-educate-site-story-secondary9-d


ADIDAS PULSEBOOST HD

Denne Boost er til jer, byens løbere. I 2019 blev Pulseboost HD lanceret med den udviklede Boost HD-mellemsålm, der giver øget stabilitet i det uforudsigelige bylandskab. Kombineret med en Adaptive TRAXION™-ydersål giver Pulseboost HD et godt grebg på byens betonunderlæag i al slags vejr. Det er den nye standard for løbere, der ønsker både behagelig og spændstig Boost, samt den stabilitet der er nødvendig for at komme rundt i byen. Pulseboost HD holder dit momentum på alle underlag - hvor som helst, når som helst.

KØB PULSEBOOST HD


running-fw19-pb-educate-site-story-secondary9-d_143-373467


ULTRABOOST 20

Ultraboost 20 er ikke bare symbolsk innovation. Det er ægte innovation. Boost-mellemsålen giver 20 % mere returenergi ved hvert skridt. Man kan mærke præcision takket være Tailored Fiber Placement-syningerne, som er en tekstilproces, der beregner garnets tæthedsgrad ned til den mindste millimeter. Den smidige, vævede konstruktion i mellemfoden giver Ultraboost 20 både fleksibilitet og kontrol for at sikre trædekomfort. Sidst, men aldrig mindst, sikrer den ikoniske hælramme støtte ved afsæt og landing, der giver Ultraboost 20 spændstighed på intergalaktisk niveau.

KØB ULTRABOOST 20

Tags
adidas