• SKO
  • MÆND
  • KVINDER
  • BØRN
  • SPORT
  • CYBER
  • OUTLET
Din kurv er tom

PRES DIG SELV. BRYD GRÆNSER. GÅ HELE VEJEN. DET ER KAPLØBET MOD STARTLINJEN.

Sæsonen for konkurrenceløb er lige om hjørnet. Vi har arbejdet hårdt. Det er afgørende, at vi holder vores løberutine i gang. Natasha fortæller, hvordan hun holder motivationen gennem det sidste seje træk.

MØD NATASHA

Natasha er tidligere atlet. I dag er hun fitnessmodel og bringer hver dag et autentisk og stærkt image til sit arbejde over hele verden. Vi har spurgt ind til hendes løberutine, og hvordan hun overkommer den sidste træningsbarriere inden startlinjen.

HVILKE TIPS HAR DU TIL DE DAGE, HVOR MOTIVATIONEN TIL AT TRÆNE IKKE ER DER?

Den uendelige historie! Haha, for et par år siden sagde en ven noget, som virkelig ramte mig og er blevet hos mig siden: "Træning er ligesom at børste tænder; du ville aldrig gå hjemmefra uden at gøre det." Vi er nødt til at skabe den samme mentalitet, når det kommer til vores træning. Det er nødt til at blive så vigtig en del af vores livsstil, at det ikke er noget, vi er nødt til at finde tid til, men i stedet noget vi aldrig kunne finde på at springe over.

Find ud af, hvornår på dagen du fysisk er mest energisk, effektiv og motiveret. For mit vedkommende er det om morgenen. Når det kommer til træning har jeg et motto for mig selv: "KOM AF STED FØR 10", fordi jeg VED, at hvis jeg ikke træner som noget af det første om morgenen inden min dag og dens lister, opgaver, uventede udfordringer, sult, cravings og LIVET kommer i vejen... så får jeg det ikke gjort.


training-fw19-bras-and-tights-story-page-image-portrait-sep

Jeg minder mig selv om, at jeg aldrig har fortrudt beslutningen om at træne. Den sværeste del er ikke selve træningen, men at komme ud af døren. Undgå at give dig selv muligheden for dårlige undskyldninger ved ALTID at have dit træningstøj med; og i stedet for at tænke på den indsats, din træning kræver, så tænk i stedet på effekterne af den. Følelsen af stolthed og at have gjort det – fokusér på den følelse.

Mærk efter. Jeg kalder det for humørarbejde. Selvom jeg har en generel rutine, når det kommer til min træning, mærker jeg altid efter først for at finde ud af, hvad jeg har brug for mentalt og følelsesmæssigt. Er jeg glad? Ked af det? Ængstelig? Energisk? Forskellige træningsformer aktiverer forskellige dele af vores hjerner og følelser. Så ved at stille dig selv spørgsmålet "Hvad har jeg brug for i dag?" og derefter beslutte, hvilken slags træning (f.eks. løb, yoga, vægttræning, boksning, spinning osv.) der passer, gør du dig selv en KÆMPE tjeneste. Der er ikke noget værre, end at gå fra en træning med følelsen af, at du ikke fik det ud af det, du virkelig havde brug for. Og min erfaring siger mig, at det er fordi, vi vælger den planlagte træning, som vi "burde", og ikke den vores krop og hoved i virkeligheden "behøver".

Så vær fleksibel og opmærksom. Når du vælger den træning, som din krop og dit hoved behøver den dag, vil du ikke føle dig presset til at gennemføre træningen – du har LYST til at gøre det, fordi det i højere grad bliver terapi og forløsning end pligt.

training-fw19-bras-and-tights-story-page-image-landscape-1-sep

Jeg elsker at løbe, fordi det åbner op for at tænke uden forstyrrelser, og det er en mere autentisk måde at være i kontakt med omverdenen på. Rent faktisk at indånde den, se den, mærke den under dine fødder.


BRUGER DU NOGLE SÆRLIGE ØVELSER ELLER METODER?

Jeg arbejder med en blanding af distance og sprint for at opretholde en sund balance mellem mine langsomme og hurtige muskelfibre. På dage hvor jeg fokuserer mere på sprint, varmer jeg op med et par øvelser, der vækker de her eksplosive muskler. En hurtig og nem opvarmning inden AL SLAGS løb – men særligt til træning i højt tempo – er en kombination af knæløft, hælspark og lunges. Jeg kører tre sæt lige efter hinanden, hvor jeg bevæger frem og tilbage over en 30-40 meter. Det aktiverer din core, dine balder, hofter, haser, lårmuskler og lægge, der alle er essentielle kropsdele at få varmet op, hvis du vil undgå skader og reagere hurtigt, når du løber i højt tempo. Og husk altid hurtigt at strække ud både før og efter. Du vil ikke kun præstere bedre; du vil også restituere bedre.



training-fw19-bras-and-tights-story-page-image-landscape-2-sep

Jeg tror, at nøglen til at opretholde glæden ved en rutine er at forblive nysgerrig. Hvad hvis jeg drejer til venstre i stedet for til højre? Hvor fører denne vej hen? Gad vide, om jeg kan løbe hurtigere denne gang? Hvad hvis jeg sprinter en blok, og lunter en blok?


HVORDAN FORNYER DU DIN TRÆNING, NÅR DU TRÆNER DET SAMME STED, FOR AT GØRE DET SPÆNDENDE HVER GANG?

Jeg tror, at nøglen til at opretholde glæden ved en rutine er at forblive nysgerrig. Hvad hvis jeg drejer til venstre i stedet for til højre? Hvor fører denne vej hen? Gad vide, om jeg kan løbe hurtigere denne gang? Hvad hvis jeg sprinter en blok, og lunter en blok? I dag vil jeg fokusere på at aktivere min core mere eller være mere opmærksom på min teknik...

En af de største måder, jeg kan udfordre mig selv på, er ved at løbe uden høretelefoner. Jeg gjorde det engang ved et tilfælde, fordi jeg var ude at rejse og havde glemt dem. Jeg var utryg ved det i starten og tænke “Hvad skal nu distrahere mig fra smerten?!" Hahaha, men jeg fandt ud af, at det faktisk var ret euforisk. I stedet for at zone ud, zonede jeg ind... Jeg fokuserede på mit åndedræt. Lidt på samme måde, som når du øver dig i at trække vejret sammen med bevægelserne i yoga. Jeg lyttede bare til det, blev et med det, fulgte dets rytme. Jeg begyndte at høre fuglene kvidre, brisen i træerne. Det føltes, som om mine sanser blev forstærkede. Jeg blev distraheret af verden omkring mig i stedet for musikken. Det var uden tvivl ikke lige så let at slå hovedet fra som med høretelefoner, men det var meget mere givende.


HVORDAN VAR STRONGER FOR IT BH'EN EN STØTTE FOR DIG?

Jeg kan godt lide ved bh'en, at den støtter uden at begrænse, og at stoffet har en silkeblød, men modstandsdygtig følelse. Jeg elsker, at stropperne kan justeres og at krydsryggen sikrer, at de ikke glider, når jeg løber – det er så irriterende.
KØB STRONGER FOR IT BH



OG KUNNE DU LIDE HOW WE DO TIGHTS?

De tights er som smør. Nok kompression til at støtte min krop alle de rigtige steder, uden at jeg føler mig begrænset.
KØB HOW WE DO TIGHTS

Tags
adidas