LGBTQIA+ atleter udfordres konstant bare for at gøre det, de elsker. For dem er det at udøve sport ikke bare et spil, det har været en livslang kamp. Det er mere end at kæmpe for det, de elsker - det er at kæmpe for hvem, de elsker.
Vores overbevisning hos adidas er, at vi gennem sporten har magten til at ændre liv, og hvis der er en ting, der er større end sport — så er det kærlighed. Kærlighed til spillet. Kærlighed til dig selv. Kærlighed til hvem du nu end elsker.
Som del af vores urokkelige tro på, at kærlighed forener, gik vi sammen med queer sydafrikanske designer, Rich Mnisi, om at designe årets Pride-kollektion. Guidet af et kærlighedsbrev skrev Rich til sit yngre jeg, hvor produktkollektionen er inspireret af linjen "Lad kærlighed være din arv" - og kropsliggør en delt ambition om at fremelske alliance og udtryk uden fordomme, i alle rum på tværs af sport og kultur.
Dette er øjeblikket til at kalde dig selv værdig,
og hjælpe andre til at gøre det samme.
Dette er tiden til at skabe bånd, elske og være elsket
af familie og fællesskab.
Dette er dagen til at elske - uhæmmet, ufiltreret,
uden skam - og aldrig se sig tilbage.
LAD KÆRLIGHED VÆRE DIN ARV
Rich Mnisi,
kollektionsdesigner
Rich uddybede omkring inspirationen bag kollektionen: "Jeg havde en stærk trang til at tale til mit indre barn og udtrykke over for verden, hvordan LGBTQIA+ alliancer kan skabe en arv af kærlighed. At forene disse temaer, gennem mit eget visuelle sprog og adidas' ikoniske performance- og livsstilskreationer er magtfuldt... Mit håb er, at kollektionen inspirerer LGBTQIA+ allierede til at tale de queer folk, de elskers sag og ikke lade dem kæmpe for accept alene."
Og det er præcis, hvad de gjorde. adidas partnere, Tom Daley, Jari Jones og Athlete Ally gik sammen med Rich Mnisi om at skrive "kærlighedsbreve" til verden, som opildner til radikal selvaccept og støtte fra de bredere fællesskabe inden for kultur og sport.
Et kærlighedsbrev til sport fra Tom Daley.
Tom Daley er en olympisk guldmedaljevinder og erklæret homoseksuel. Hans kamp for ligestilling i sport er en daglig praksis, som indfanges i et "kærlighedsbrev" til alle, uanset deres baggrund eller seksuelle orientering — eller den bane, det bassin eller den plads de befinder sig på.
KÆRE SPORT,
Du giver plads til alle. Uanset hvem de er, eller hvor de kommer fra. Uanset deres seksuelle orientering, kønsidentitet, hvad det nu måtte være. Hver eneste atlet burde være fri til at elske dig, mens de elsker præcis den, de ønsker; og måske allervigtigst, mens de er tro mod, hvem de nu end er.
Der er allerede så meget had i verden, som dikterer, hvad folk kan og ikke kan gøre på visse niveauer og i visse rum. Banen, pladsen, eller bassinet skal være et sikkert rum, stedet hvor man kan spille frit.
Men frit betyder ikke nem konkurrence. Vi er stærke. Vi spiller sejt. Vi arbejder hårdere. Og vi elsker radikalt. I sport, hvor du får enhver chance, hvor vi får enhver chance, skal vi gøre det tydeligt, at alle er velkomne til at spille med. Lad det være kendt, at alle personers egen måde er smuk, gyldig og tilstrækkelig. Om du ønsker at være involveret i sport for at vinde, om du vil være involveret for det sociale aspekt, om du vil være involveret i sport bare for at bevæge din krop — der er plads til alle på alle niveauer.
LAD KÆRLIGHED VÆRE DIN ARV
Tom Daley,
olympisk dykker
Et kærlighedsbrev til verden af Jari Jones.
Jari Jones er en skaber, skuespillerinde og transseksuel aktivist. Hendes arbejde er at styrke og løfte andre, fordi kærlighed bør være grænseløs.
KÆRE VERDEN
Jeg ville elske at efterlade mig en arv, der består af spontan kærlighed. Kærlighed som er grænseløs, den der kommer bare, fordi vinden blæser, eller fordi det er mandag, eller bare fordi jeg har lyst til at elske nogen. Den slags kærlighed jeg giver mit samfund, til mine venner, min partner, min valgte familie, som jeg hiver ud af ingenting. Som eksisterer udelukkende for at give til dem. For at give mig selv.
Det er den kærlighed, der giver kød til knoglerne, liv til kroppen, luft til lungerne, den kærlighed samfundet aldrig ønskede, vi skulle opleve. De forventede, at vi som queer mennesker, som fede folk, som marginaliserede kroppe, at elske os selv eller vise kærlighed, kun når der forekommer en tragedie, når der er modgang, for at bekæmpe had, kærlighed affødt af negativt rum. Men det vil jeg ændre på, for jeg vil finde en måde at elske radikalt på, at elske voldsomt uden taknemmelighed, at elske på en måde, som ikke kommer fra et struktureret eller tydeligt sted. Jeg ønsker, at min kærlighedsarv skal stå i modsætning til den måde, samfundet altid har lært os, at vi skal elske folk som os.
Hvad hvis kærlighed bare skete? Hvad hvis vi modtog den helt uden grund? Hvad hvis vi besluttede os for at elske bare fordi?
LAD KÆRLIGHED VÆRE DIN ARV
Jari Jones,
skuespillerinde, skaber, aktivist
Et kærlighedsbrev til de allierede.
Vores langtidspartner, Athlete Ally, er en organisation fokuseret på at gøre en ende på homofobi og transfobi i sport. Denne nonprofit arbejder for at gøre atletiske fællesskaber mere inklusive og mindre diskriminerende ved at hjælpe atleter til at tale om ligestilling for LGBTQ+.
Kære fremtidige allieret
Du ved det ikke endnu, men dit liv vil ændre sig for bestandigt i det øjeblik, det går op for dig, at din stemme betyder noget.
Hver dag hører du dine holdkammerater grine i omklædningsrummet, mens de kalder hinanden homofobiske skældsord. Måske har de aldrig stoppet op og tænkt, at nogen på holdet kunne være en homoseksuel, der ikke er sprunget ud endnu, eller kunne have en tæt ven eller et familiemedlem, som er LGBTQI+. Måske, præcis som du, ventede de på, at en anden skulle sige noget.
Lad i dag være den dag du fortæller dem, at sport kan og bør være et sikkert sted for alle. At vi alle spiller en rolle i at sørge for, at enhver atlet og fan føler sig velkommen og inkluderet, når de deltager i den sportsgren, de elsker. Lad i dag være den dag du taler ud som allieret.
LAD KÆRLIGHED VÆRE DIN ARV
Athlete Ally
Hvad skal din arv være?
Nu er det din tur. Det er tid til at lade kærlighed være din arv og skrive et kærlighedsbrev til sporten, til den person, som støttede dig, til mobberen, som misforstod dig, til din kære, til verden som helhed - skriv det til hvem som helst, du nu føler behov for at udtrykke dig selv til. Lad os gå i gang med at skrive og hjælpes ad med at gøre sportsverdenen mere inklusiv og omfavnende – og efterlade den et bedre sted for nutidige og fremtidige atleter.
Fordi et spil, som er fair, er ikke bare et, der følger reglerne – det er et, der respekterer og byder velkommen til alle atleter, for lige den de er, og for hvem de nu end elsker. Kærlighed til ligestilling er kærlighed til spillet– og det er sådan, vi vinder sammen.
adidas x RICH MNISI-kollektionen vil være tilgængelig den 15. maj på adidas' hjemmeside